
Lækre amerikanske pandekager serveret med ahornsirup og friske blåbær. En nem opskrift på smagfulde pandekager, der passer perfekt til brunchbordet eller som en sød dessert.
Amerikanske pandekager
20 stk.
Ingredienser:
1 hørfrøæg (1 spsk. kværnet hørfrø + 3 spsk. kogende vand)
150 g hvedemel
1 spsk. sukker
1½ tsk. bagepulver
½ tsk. natron
¼ tsk. salt
1½ dl plantemælk
100 g planteyoghurt
Desuden
Plantesmør (til bagning)
Fremgangsmåde: Hæld kværnet hørfrø og kogende vand i en lille skål. Rør det sammen, og lad det stå i 10 minutter, til det gelerer.
Bland hvedemel, sukker, bagepulver, natron og salt i en skål.
Tilsæt plantemælk, -yoghurt og hørfrøægget og pisk dejen sammen, til den er jævn og glat.
Lad evt. dejen hvile 30 minutter i køleskabet.
Smelt lidt plantesmør på en varm pande (evt. en blinispande).
Fordel 4 portioner dej på panden, og bag pandekagerne i 1-2 minutter på hver side, til de er gyldne. Pas på ikke at bage dem for hårdt.
Server pandekagerne med ahornsirup og friske blåbær eller andre bær efter smag.
TIP: Pandekagerne smager også dejligt med is og frisk frugt.
Hej Iben Grossmeyer
Tusind tak for din søde hilsen. Det glæder mig, at du kan bruge mine opskrifter, og det inspirerer mig til fortsat at udvikle nye. Du og dine ønskes også en god påske.
Kærligst Anja
wow hvor det været en fornøjelse her i karantæne tiden at have dine udsøgte opskrifter. jeg har så også meldt mig til veganer udfordringen og har der igennem haft brug for nogle alternativer til mad selv om de gør det så godt der inde med mange gode opskrifter og støtte. Men du gør det jo super nemt når det skal være særligt læggert. mange mange tak for din inspiration til mere omsorgfulde mad opskrifter over for mennesker dyr og vores kære planet. Rigtig god påske til dig og din familie mange hilsner.