Bruschetta med bagte tomater. En nem og lækker snack, som du og dine turkammerater helt sikkert vil elske. Server bruschetta stykkerne som en forret, evt. men en god flaske rødvin, eller som tilbehør til en pastaret.
Bruschetta med bagte tomater
4 personer
Ingredienser:
Bagte tomater
1 kg blandede små tomater
2 spsk. olivenolie
2 spsk. æblecidereddike
2 tsk. sukker
1 tsk. salt
5 stilke frisk rosmarin
Bruschetta med bagte tomater
1 lille fuldkornsbaguette
1 bæger vegansk smøreost (fx Philadelphia Plant Based)
1 lille glas bagte tomater
Udstyr på tur
Multidisc (skærebræt)
Pande
Fremgangsmåde:
De bagte tomater tilberedes hjemmefra. Et lille glas tomater medbringes på tur sammen med de øvrige ingredienser.
Skyl og halver tomaterne.
Vend tomaterne med olivenolie, æblecidereddike, sukker og salt.
Fordel tomaterne på en bageplade beklædt med bagepapir, med skærefladen opad.
Fordel kviste af rosmarin over tomaterne.
Bag tomaterne i ovnen ved 125° C (varmluft) i 2-3 timer.
Læg tomaterne i rene, skoldede glas. Dæk dem med olivenolie og sæt låg på.
Skær baguetten i skiver og rist dem sprøde på en tør pande.
Smør brødskiverne med Philadelphia Plant Based og pynt med bagte tomater.
TIP: Tomaterne kan holde sig i et par måneder, hvis der anvendes en ren gaffel, når tomaterne tages op ad olien.
Comments