Himmelsk gulerodskage med blød ostecreme. En skøn klassiker der er supernem at bage.
Gulerodskage med ostecreme
1 kage – 12 personer
Ingredienser:
Gulerodskage
1 hørfrøæg (1 spsk. kværnet hørfrø + 3 spsk. kogende vand)
300 g hvedemel
250 g muscovadorørsukker eller brun farin
2 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
3 tsk. stødt kanel
100 g smeltet plantesmør (fx Naturli’ Smørbar)
1½ dl plantemælk
200 g groftrevet gulerødder
75 g grofthakkede valnødder (eller andre nødder efter smag)
Ostecreme
250 g vegansk smøreost
75 g stuetempereret plantesmør (fx Naturli’ Vegan Block)
75 g flormelis
1 tsk. revet citronskal
2 spsk. citronsaft
Pynt
Lidt stødt kanel
Grofthakkede valnødder
Fremgangsmåde:
Hæld kværnet hørfrø og kogende vand i en lille skål. Rør det sammen, og lad det stå i 10 minutter, til det gelerer.
Bland hvedemel, muscovadorørsukker, bagepulver, natron og kanel i en skål. Tilsæt smeltet plantesmør, plantemælk og hørfrøægget og pisk dejen sammen, til den er jævn og glat. Vend til sidst gulerødder og valnødder i dejen.
Hæld dejen i en smurt springform (24 cm i diameter), og bag gulerodskagen midt i ovnen ved 180° C (traditionel ovn) i ca. 40 minutter. Afkøl gulerodskagen.
Kom alle ingredienserne til ostecremen i en skål og pisk det kort med en håndmikser.
Fordel den færdige ostecreme oven på den afkølede gulerodskage. Drys til sidst med lidt stødt kanel og grofthakkede valnødder.
Comments