Julet æblecrumble – en skøn tærte med kanelkrydrede Red Moon æbler og sprød top. Æblecrumblen er et nemt og lækkert indslag på julens kagebord. Server den lun med fx vaniljecreme, soyaflødeskum eller vaniljeis.
Julet æblecrumble
6-8 personer
Ingredienser:
Æbler
5 syrlige æbler, 600-650 g renset vægt (fx Red Moon)
3 spsk. sukker
1 spsk. stødt kanel
1 tsk. vaniljepulver
Crumble
75 g hvedemel
75 g havregryn
75 g sukker
75 g revet marcipan
50 g grofthakkede mandler
75 g stuetempereret plantesmør
Fremgangsmåde:
Skræl æblerne og halver dem. Fjern kernehuset og skær æblerne i tern.
Bland sukker, kanel og vaniljepulver i en skål. Tilsæt æbleternene og vend det godt sammen.
Kom hvedemel, havregryn, sukker, marcipan og mandler i en skål og bland det godt sammen. Skær plantesmørret i tern og smuldr det i melblandingen.
Hæld æbleternene i en smurt tærteform (ca. 24 cm i diameter) og fordel crumbledejen ovenpå.
Bag æblecrumblen ved 200° C (traditionel ovn) i ca. 30 minutter.
Server den lune æblecrumble med vaniljecreme, soyaflødeskum eller vaniljeis.
Commentaires