top of page
Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Luciaboller


Veganske luciaboller

Lækre og luftige luciaboller hører sig til den 13. december. Server de safrankrydrede boller med Naturli’ Smørbar.


Luciaboller

12 stk.


Ingredienser:

Dej

  • 10 g havregryn

  • ½ dl kogende vand

  • 0,5 g safran

  • 2¼ dl lunkent vand

  • 25 g gær

  • 75 g sukker

  • ½ tsk. salt

  • ½ dl smagsneutral olie (fx rapsolie)

  • 500 g hvedemel

Pensling og pynt

  • Plantemælk

  • 12 rosiner


Fremgangsmåde:

Kom havregryn i en lille skål og hæld kogende vand over. Lad havregrøden afkøle let.


Stød safranen fint i en morter.


Hæld det lunkne vand i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt havregrød, stødt safran, sukker, salt, olie og hvedemel. Ælt dejen godt sammen i 10 minutter på maskine eller i hånden, til du har en blød og glat dej. Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet i 1 time.


Del dejen i 12 stykker (på ca. 75 g) og tril dem til S-formede boller.


Læg luciabollerne på en bageplade beklædt med bagepapir.


Lad luciabollerne hæve tildækket i ca. 30 minutter, til de har dobbelt størrelse.


Pensl luciabollerne med plantemælk, pynt med rosiner og bag dem ved 200° C (varmluft) i ca. 15 minutter.


Flyt luciabollerne over på en bagerist, og lad dem køle af.

147 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page