top of page

Marcipanæg med kokos og citron

  • Forfatters billede: VEGGIEbyAnjaRathje
    VEGGIEbyAnjaRathje
  • 22. apr. 2019
  • 1 min læsning

Veganske marcipanæg med kokos og citron

Det er ikke svært at lave sine egne påskeæg. Her får du opskriften på lækre hjemmelavede marcipanæg med kokos og et frisk strejf af citron.


Marcipanæg med kokos og citron

4 store marcipanæg


Ingredienser:

  • 150 g Odense Marcipan med kokos

  • 10 g flormelis

  • Skallen af 1 citron (økologisk)

Chokoladeovertræk

  • 200 g mørk chokolade (højst 60 % kakaoindhold) eller Odense Mørk Overtræk

Pynt

  • 2 spsk. kokosmel

  • Gul frugtfarve


Fremgangsmåde:

Kom kokosmel i en lille skål. Tilsæt lidt gul frugtfarve og rør det godt sammen.


Spred den gule kokosmel ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist kokosmelet i ovnen ved 175° C (varmluft) i ca. 5 minutter.


Ælt marcipan, flormelis og revet citronskal sammen til en ensartet masse.

Del marcipanen i 4 lige store stykker (40 g) og tril dem til æggeform. Jeg anvender en æggeruller, men det kan nemt gøres i hænderne.


Lad marcipanæggene tørre i mindst 2-4 timer og gerne natten over.


Når marcipanæggene har tørret lidt, overtrækkes de med tempereret mørk chokolade eller smeltet overtrækschokolade.


Sæt marcipanæggene på et stykke bagepapir og pynt dem straks med gul kokosmel.


Når chokoladen er størknet, er marcipanæggene klar til servering.


TIP: Du kan sagtens gemme overskydende chokolade, til næste gang du skal bruge smeltet chokolade.


NB: Æggeruller til marcipanæg kan købes ved Odense Marcipan i forskellige størrelser. Købes en æggeruller på 40 cm fås 6 marcipanæg á 27 g.

Yorumlar


bottom of page