top of page
Forfatters billedeVEGGIEbyAnjaRathje

Rosinboller


Veganske rosinboller

Rosiner i bagværk deler vandene – enten så elsker man dem eller også gør man det bestemt ikke. Jeg er selv glad for rosiner og andet tørret frugt i brød, og her får du min opskrift på bløde og luftige rosinboller. De smager fantastisk med Naturli’ Smørbar og er helt perfekte til en hyggestund.


Rosinboller

12 stk.


Ingredienser:

Dej

  • 10 g havregryn

  • ½ dl kogende vand

  • ½ dl rapsolie

  • 2¼ dl lunkent vand

  • 25 g gær

  • 50 g sukker

  • ½ tsk. salt

  • 1 tsk. stødt kardemomme

  • 500 g hvedemel

  • 75-100 g rosiner

Pensling

  • Plantemælk


Fremgangsmåde:

Kom rosinerne i en skål, overhæld dem med kogende vand og lad dem trække i 15 minutter. Hæld rosinerne i en sigte og lad dem dryppe af.


Kom havregryn i en lille skål og hæld kogende vand over. Lad havregrøden afkøle let.

Hæld det lunkne vand i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt havregrød, rapsolie, sukker, salt, kardemomme, hvedemel og rosiner. Ælt dejen godt sammen i 10 minutter på maskine eller i hånden, til du har en blød og glat dej. Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet i 1 time.


Del dejen i 12 stykker (på ca. 80 g) og form dem til boller. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.


Lad bollerne hæve tildækket i ca. 30 minutter, til de har dobbelt størrelse.


Pensl bollerne med plantemælk og bag dem ved 200° C (varmluft) i ca. 15 minutter.


Flyt bollerne over på en bagerist, og lad dem køle af.

550 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page